Åben onsdage kl. 14-19 eller efter aftale, send mail til info@alicekostumeland.dk

Åben onsdage kl. 14-19 eller efter aftale.

Hvem er Alice?

I ”Alice Kostumeland” bliver du mødt af Alice T eller Alice S, som er barndomsveninder.

Sara
( Alice S )

Alice S, hedder egentlig Sara, når hun ikke er i ”Alice Kostumeland” sidder hun på kontor i en mellemstor virksomhed, hvor de tvivler på, om det er hendes egne tænder eller nogen fra butikken. Alice S vil altid gå all-in, og festen starter når du træder ind ad døren. De fleste bliver kåret som festens bedste udklædte, efter Alice S har været inde over. Hun er ikke bleg for at sige sin mening, eller lave gas med alt og alle. Alice S er key account manager for tyroler kostumer, og stiler efter at få over ti ansvarsområder på sit visitkort.

Tora
( Alice T )

Alice T. hedder egentlig Tora, hvis hårfarve skifter alt efter hvilken Schwarzkopf farve, der er på tilbud. Alice T trives blandt børn og unge og jobber ved siden af ”Alice Kostumeland” som folkeskolelærer. Møder du Alice T i kostumelandet får du kompetent service, og du bliver helt sikkert opfordret til at blive mere modig. Sammen findes altid det bedste kostume og gerne med et godt grin. Alice T er nisseansvarlig.

Alice S og Alice T er vidt forskellige på mange områder, og rent politisk er vores fælles partifarve lilla som vores hjemmeside. Forskelligheden er vores styrke, og vi er fuldstændig vilde med at kunne udleve en af vore livsdrømme, at kunne blive ved med at ses og lege sammen.

”Alice Kostumeland” er vores legeplads."

Butikkens historie

Alice Kostumeland ligger på Trøjborg i det nordlige Aarhus, og er en af Danmarks største festtøj- og kostumeudlejninger med over 5.000 kostumer og 10.000 rekvisitter! Mange af kostumerne er originale og skræddersyede kostumer fra bl.a. forskellige teatre og Den Jyske Opera. Alice Kostumeland er en gammel butik med en lang og spændende historie. Tidligere hed den Midtjysk Kostumeudlejning, og blev startet af ægteparret Hr. og Fru Overgaard tilbage i 1965. Dengang hed den Midtjysk Garderobe og lå i Sejs ved Silkeborg. I 1995 blev butikken overtaget af Jonna Lohmann og Alice Adamsen, som flyttede den til de nuværende lokaler på Trøjborg i det nordlige Aarhus. I 2010 overtog Niels Jessen butikken, og den skiftede navn til det nuværende Alice Kostumeland. 1. oktober 2015 overtog Sara Møller og Tora Pedersen butikken, samtidig kunne butikken fejre sin 50-års fødselsdag og 20-års jubilæum i Tordenskjoldsgade i Aarhus!  Se videoen om os nedenunder.

Afspil video